Napoleonskrigene er de krige, Frankrig under Napoleon førte mod skiftende alliancer af europæiske stormagter fra 1803 til 1815. Her får du de store træk, de vigtigste slag, Danmarks rolle, eksilet på Elba, de hundrede dage og slaget ved Waterloo, der satte et endeligt punktum.

Napoleonskrigene kort fortalt
Napoleonskrigene regnes som regel fra 1803, da freden mellem Storbritannien og Frankrig brød sammen, til Napoleons endelige nederlag i 1815. De fulgte direkte efter de franske revolutionskrige, som havde varet siden 1792, og mange af modstanderne var de samme: Storbritannien, Østrig, Preussen og Rusland, der i skiftende koalitioner forsøgte at stoppe Frankrig.
I de første år vandt Napoleon næsten alle de store slag på land, og omkring 1810 kontrollerede Frankrig direkte eller indirekte store dele af Europa. Men Storbritannien beherskede havet og kunne ikke tvinges i knæ, og to lange krige, i Spanien og i Rusland, tærede på hans hære. Fra 1812 vendte krigslykken, og i 1814 og igen i 1815 blev han slået.
Krigene kostede et meget stort antal mennesker livet, både soldater og civile, og de forandrede Europas grænser, love og politik. Hvem manden bag dem var, kan du læse om på siden Hvem var Napoleon?
Tidslinje
Tabellen viser de vigtigste begivenheder fra Napoleons magtovertagelse i 1799 til det sidste nederlag i 1815.
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1799 | Napoleon tager magten i Frankrig ved statskuppet 18. brumaire (9. november). |
| 1801 | Slaget på Reden ud for København (2. april), en del af striden om de neutrale landes skibsfart. |
| 1803 | Freden mellem Storbritannien og Frankrig bryder sammen. Napoleonskrigene begynder. |
| 1804 | Napoleon kroner sig som kejser (2. december). |
| 1805 | Den britiske flåde vinder ved Trafalgar (21. oktober). Napoleon vinder ved Austerlitz (2. december). |
| 1806 | Preussen slås ved Jena og Auerstedt (14. oktober). |
| 1807 | Freden i Tilsit med Rusland (juli). Briterne bombarderer København (2. til 5. september) og tager den danske flåde. Danmark allierer sig med Frankrig (31. oktober). |
| 1808 | Krigen på Den Iberiske Halvø begynder og varer til 1814. |
| 1809 | Østrig slås igen, blandt andet ved Wagram (juli). |
| 1812 | Felttoget mod Rusland. Hæren når Moskva, men går til grunde på tilbagetoget. |
| 1813 | Den danske statsbankerot (januar). Napoleon slås ved Leipzig (16. til 19. oktober). |
| 1814 | Freden i Kiel (14. januar): Danmark må afstå Norge. De allierede når Paris (31. marts). Napoleon abdicerer (6. april) og sendes til Elba. |
| 1815 | Flugten fra Elba (26. februar), de hundrede dage og slaget ved Waterloo (18. juni). Napoleon sendes til Sankt Helena. |
De vigtigste slag
Napoleonskrigene bestod af mange felttog og hundredvis af slag. Disse syv er dem, der oftest nævnes, fordi de ændrede krigens gang.
| Slag | Dato | Hvem stod over for hinanden | Udfald |
|---|---|---|---|
| Trafalgar | 21. oktober 1805 | Britisk flåde mod fransk og spansk flåde | Britisk sejr; Nelson dør i slaget |
| Austerlitz | 2. december 1805 | Frankrig mod Østrig og Rusland | Fransk sejr |
| Jena og Auerstedt | 14. oktober 1806 | Frankrig mod Preussen | Fransk sejr |
| Wagram | 5. til 6. juli 1809 | Frankrig mod Østrig | Fransk sejr |
| Borodino | 7. september 1812 | Frankrig mod Rusland | Blodigt slag uden klar vinder; vejen til Moskva åbnes |
| Leipzig | 16. til 19. oktober 1813 | Frankrig mod Rusland, Preussen, Østrig og Sverige | Napoleons største nederlag indtil da |
| Waterloo | 18. juni 1815 | Frankrig mod Wellingtons britisk-allierede hær og Blüchers preussere | Endeligt nederlag for Napoleon |
Årene med sejre
I 1805 samlede Napoleon en stor hær ved Kanalen for at gå i land i England. Planen blev opgivet, og hæren marcherede i stedet mod Østrig. Samme efterår vandt den britiske flåde under admiral Nelson ved Trafalgar ud for Spaniens kyst. Nelson døde i slaget, men sejren sikrede briterne herredømmet til søs i resten af krigen.
På land gik det den anden vej. Ved Austerlitz i det nuværende Tjekkiet slog Napoleon den 2. december 1805 en østrigsk og russisk hær, og slaget regnes ofte for hans mest berømte sejr. Året efter blev Preussen slået ved Jena og Auerstedt, og efter flere slag mod Rusland sluttede han i juli 1807 fred med den russiske zar i Tilsit. Napoleon var nu herre over det meste af Vest- og Centraleuropa.
Da han ikke kunne slå Storbritannien til søs, forsøgte han at kvæle landet økonomisk med den såkaldte fastlandsspærring: ingen havn på kontinentet måtte handle med briterne. Spærringen blev svær at håndhæve, og den var en af grundene til de næste krige.
Spanien og Rusland
I 1808 satte Napoleon sin bror Joseph på den spanske trone. Det udløste et oprør, og med britisk hjælp blev krigen på Den Iberiske Halvø en langvarig og blodig guerillakrig, der bandt store franske styrker frem til 1814.
Den største katastrofe kom i 1812. Rusland var holdt op med at følge fastlandsspærringen, og i sommeren 1812 gik Napoleon over grænsen med en af de største hære, Europa havde set. Russerne trak sig tilbage, og efter det blodige slag ved Borodino i september nåede franskmændene Moskva, men byen brændte, og zaren ville ikke forhandle. Tilbagetoget gennem den russiske vinter blev en katastrofe, og kun en lille del af hæren kom ud af Rusland.
Herefter gik modstanderne sammen igen. I oktober 1813 blev Napoleon slået ved Leipzig i et af de største slag i historien indtil da, ofte kaldt folkeslaget. I foråret 1814 rykkede de allierede ind i Frankrig, og den 31. marts nåede de Paris.
Danmark i napoleonskrigene
Danmark-Norge forsøgte længe at holde sig neutralt, men det lykkedes ikke. I 1801 kom det til Slaget på Reden ud for København, da en britisk flåde angreb for at bryde et forbund af neutrale stater. Den egentlige krig kom i 1807. Briterne frygtede, at den dansk-norske flåde ville falde i Napoleons hænder, og krævede den udleveret. Danmark sagde nej, og fra den 2. til den 5. september 1807 blev København bombarderet. Byen kapitulerede, og briterne sejlede bort med flåden.
Som svar allierede Danmark sig med Frankrig den 31. oktober 1807. Uden en flåde førte Danmark de følgende år krig til søs med små kanonbåde og kaprere, og perioden fra 1807 til 1814 kaldes i Danmark ofte Englandskrigene. Krigen tømte statskassen, og i januar 1813 kom statsbankerotten, hvor pengene mistede det meste af deres værdi.
Da Napoleon tabte, stod Danmark på den tabende side. Ved freden i Kiel den 14. januar 1814 måtte Danmark afstå Norge til den svenske konge, mens Grønland, Island og Færøerne blev hos Danmark. Det var afslutningen på mere end 400 års forbindelse mellem Danmark og Norge.
Napoleon på Elba
Den 6. april 1814 abdicerede Napoleon. Ved aftalen i Fontainebleau fik han lov at beholde titlen kejser og at herske over den lille ø Elba ud for Toscanas kyst i Italien. Han kom til øen i maj 1814 og tog ophold i havnebyen Portoferraio.
På Elba gik han i gang med vejbyggeri, landbrug og øens forsvar, som om han ville blive. Men han fulgte nøje med i, hvad der skete i Frankrig, hvor den genindsatte konge, Ludvig 18., hurtigt blev upopulær. Efter 9 måneder og 21 dage på øen forlod Napoleon Elba den 26. februar 1815 med omkring tusind mand.
De hundrede dage
Den 1. marts 1815 gik Napoleon i land ved Golfe-Juan i Sydfrankrig. De tropper, der blev sendt ud for at stoppe ham, gik over til ham, og den 20. marts nåede han Paris, mens kongen flygtede. Perioden fra hans ankomst til Paris til kongens tilbagekomst den 8. juli kaldes de hundrede dage, selv om den i virkeligheden varede 110 dage. Udtrykket stammer fra en tale til kongen ved hans hjemkomst.
Stormagterne, der var samlet til kongres i Wien, erklærede Napoleon fredløs og gjorde klar til krig. Han besluttede at angribe først, før deres hære kunne nå at samles, og marcherede i juni 1815 ind i det nuværende Belgien.
Slaget ved Waterloo
Den 16. juni 1815 slog Napoleon preusserne ved Ligny, mens en del af hans hær kæmpede mod briterne ved Quatre Bras. To dage senere, den 18. juni 1815, stod det afgørende slag ved Waterloo syd for Bruxelles. Over for ham stod hertugen af Wellington med en hær af britiske, nederlandsk-belgiske og tyske soldater.
Det havde regnet kraftigt dagene før, og soldaterne havde sovet under åben himmel i mudderet. Franskmændene angreb igen og igen gennem eftermiddagen uden at bryde Wellingtons linjer, og om eftermiddagen nåede den preussiske hær under Blücher frem og angreb fra siden. Om aftenen slog Wellington og Blücher sammen den franske hær på flugt.
Fire dage senere, den 22. juni 1815, abdicerede Napoleon for anden gang. Han forsøgte at nå til Amerika, men den 15. juli overgav han sig til briterne. De sendte ham til Sankt Helena i Sydatlanten, hvor han boede til sin død i 1821. Den historie står på siden om Napoleon på Sankt Helena.
Efter krigene
Ved Wienerkongressen i 1814 og 1815 tegnede sejrherrerne Europas kort om. Ludvig 18. kom igen på den franske trone, Preussen og Rusland voksede, og stormagterne forsøgte at skabe en orden, der kunne holde freden. Det lykkedes på den måde, at der ikke kom en ny krig mellem alle stormagterne i næsten 100 år, selv om der var mange mindre krige.
Mange af forandringerne fra Napoleons tid blev hængende. Hans lovbog, Code civil, blev brugt videre i Frankrig og flere andre lande, og ideen om nationer, der selv bestemmer, fik vind i sejlene, blandt andet fordi folk havde kæmpet mod den franske besættelse. Hvordan billedet af Napoleon selv blev formet, blandt andet af britiske karikaturer, kan du læse om på siden Hvor høj var Napoleon?
Fra slagmarken til kortbordet
Napoleons navn lever videre i flere kabaler. Den mest kendte med to spil kort er Forty Thieves, der også kaldes Napoleon på Sankt Helena, og i Danmark kender de fleste FreeCell som Napoleon kabale. Hvilke kabaler der hører til familien, står på siden om Napoleon kabaler og varianter.
Spørgsmål og svar
Hvornår var napoleonskrigene?
De regnes som regel fra 1803, da freden mellem Storbritannien og Frankrig brød sammen, til slaget ved Waterloo og Napoleons abdikation i 1815.
Hvem kæmpede i napoleonskrigene?
Frankrig og dets allierede mod skiftende koalitioner af blandt andre Storbritannien, Østrig, Preussen, Rusland og Sverige. Danmark-Norge var allieret med Frankrig fra 1807 til 1814.
Hvornår var slaget ved Waterloo?
Den 18. juni 1815 syd for Bruxelles i det nuværende Belgien. Napoleon tabte til Wellington og Blücher.
Hvorfor tabte Napoleon ved Waterloo?
Han nåede ikke at bryde Wellingtons linjer, før den preussiske hær under Blücher kom frem og angreb fra siden.
Hvornår var Napoleon på Elba?
Fra maj 1814 til 26. februar 1815. Han fik lov at herske over øen efter sin abdikation, men flygtede efter 9 måneder og 21 dage.
Hvad var de hundrede dage?
Perioden i 1815 fra Napoleons ankomst til Paris den 20. marts til kongens tilbagekomst den 8. juli. Den varede faktisk 110 dage.
Hvad betød napoleonskrigene for Danmark?
Briterne bombarderede København i 1807 og tog flåden, Danmark allierede sig med Frankrig, staten gik bankerot i 1813, og ved freden i Kiel i 1814 måtte Danmark afstå Norge.
Hvad skete der med Napoleon efter Waterloo?
Han abdicerede den 22. juni 1815 og overgav sig til briterne den 15. juli. De sendte ham til Sankt Helena, hvor han døde i 1821.



