Napoleon på Sankt Helena er historien om kejserens sidste seks år. Efter nederlaget ved Waterloo sendte briterne ham til en lille ø midt i Sydatlanten, hvor han boede i Longwood House til sin død i 1821. Her kan du læse, hvordan eksilet forløb, hvad der skete med hans grav, og hvorfor flere kabaler bærer hans navn.

Øen midt i Sydatlanten
Sankt Helena (på engelsk St Helena) er en vulkansk ø i det sydlige Atlanterhav. Den ligger omkring 1.860 kilometer fra Afrikas vestkyst, og den nærmeste større havn på fastlandet ligger i det sydlige Angola. Øen er kun ca. 122 kvadratkilometer stor, altså omtrent som Samsø, og kysten er for det meste stejle klipper, der går lige ned i havet.
Ifølge den traditionelle fortælling blev øen set første gang af portugisiske søfolk i 1502. Senere fik det engelske Ostindiske Kompagni ret til at styre den, og i 1600-tallet og 1700-tallet var den et vigtigt stop for skibe på vej mellem Europa og Asien. Her kunne de få frisk vand og proviant på den lange vej rundt om Afrika.
Netop afstanden var grunden til, at briterne valgte Sankt Helena. Napoleon var allerede flygtet én gang fra et eksil, nemlig fra Elba i 1815, og den fejl ville sejrherrerne ikke begå igen. Fra Sankt Helena var der ingen kyst at sejle hjem til på en nat, og alle skibe, der nærmede sig, kunne ses langt ude.
| Emne | Fakta |
|---|---|
| Beliggenhed | Sydatlanten, ca. 1.860 km fra Afrikas kyst |
| Areal | ca. 122 km² |
| Hovedstad | Jamestown |
| Indbyggere | 4.439 (folketællingen 2021) |
| Status | Britisk oversøisk territorium sammen med Ascension og Tristan da Cunha |
| Opdaget | Traditionelt af portugisiske søfolk i 1502 |
| Fly | Lufthavn siden 2016, første faste rute i oktober 2017 (fra Johannesburg) |
Rejsen fra Europa
Efter nederlaget ved Waterloo den 18. juni 1815 abdicerede Napoleon for anden gang. Han håbede at kunne rejse til Amerika, men havnene var blokeret, og den 15. juli overgav han sig til briterne. Han regnede med at få lov at leve som privatmand i England, men den britiske regering ville have ham så langt væk som muligt. Mere om krigene, der førte hertil, står på siden om napoleonskrigene og slaget ved Waterloo.
Den 7. august 1815 blev han ført om bord på linjeskibet HMS Northumberland. Med sig havde han et lille følge af officerer, tjenere og deres familier, blandt andre general Bertrand, general Gourgaud, Charles de Montholon og Emmanuel de Las Cases. Rejsen tog godt to måneder. Den 15. oktober ankrede skibet op ud for Jamestown, og dagen efter gik Napoleon i land på den ø, han aldrig skulle forlade igen.
Longwood House
Briterne havde udset et hus på højsletten ved Longwood, et stykke oppe i landet. Huset skulle først bygges om, og imens boede Napoleon i nogle uger i et lille lysthus på ejendommen The Briars hos den engelske familie Balcombe. Den 10. december 1815 flyttede han ind i Longwood House, og her boede han resten af sit liv.
Longwood ligger højt og er ofte svøbt i skyer og blæst. Napoleons følge klagede over fugt, kulde og et hus, der var for lille til så mange mennesker, og stedet blev hurtigt en del af striden mellem Napoleon og briterne. Han måtte bevæge sig frit inden for et afgrænset område omkring huset, men uden for det skulle han ledsages af en britisk officer, og det nægtede han ofte.
Fra april 1816 var Hudson Lowe guvernør på øen. Hans opgave var at sikre, at fangen ikke slap væk, og han tog den meget alvorligt. Napoleon og Lowe kom aldrig godt ud af det med hinanden, og deres strid om alt fra besøg og breve til penge og titler fylder meget i de beretninger, der siden kom fra øen. Briterne kaldte ham general Bonaparte, mens hans eget følge stadig kaldte ham kejser.
Hverdagen i eksil
Dagene på Longwood fulgte en fast rytme. Napoleon stod sent op, læste meget, tog lange bade og red eller kørte ture, så længe han havde lyst og helbred til det. Om aftenen spiste følget sammen, og bagefter blev der læst højt, talt og spillet.
En stor del af tiden gik med at fortælle. Napoleon dikterede sine erindringer og sit syn på sine felttog til de mænd, der var fulgt med ham. Las Cases førte dagbog over samtalerne fra sommeren 1815 til han måtte forlade øen i slutningen af 1816, og i 1823 udkom den som bogen Mémorial de Sainte-Hélène. Bogen blev læst over hele Europa og var med til at skabe billedet af Napoleon som en stor mand, der var blevet behandlet uretfærdigt. Historikere har siden vist, at Las Cases ændrede en del i teksten, før den blev trykt, så den skal læses med forsigtighed.
Følget blev efterhånden mindre. Las Cases blev sendt væk i 1816, Gourgaud rejste i begyndelsen af 1818 efter at være blevet uvenner med Napoleon, og Madame de Montholon tog hjem til Europa med børnene i 1819. I november 1818 besluttede stormagterne på kongressen i Aachen, at Napoleon skulle blive på øen til sin død. Dermed var håbet om at komme væk for alvor ude.
Kortspil og kabalen på øen
Det er sikkert, at der blev spillet kort på Sankt Helena. Betsy Balcombe, datter af familien på The Briars, var en ung pige, da Napoleon boede hos dem, og i 1844 udgav hun sine erindringer om ham. Hun fortæller, at han om aftenen ofte spillede whist med familien, og om kort, der var så nye og glatte, at de ikke ville lade sig give. Erindringerne er skrevet næsten 30 år senere og er ikke en nøjagtig historisk kilde, men de viser, at kortspil var en del af livet omkring kejseren.
Om Napoleon også lagde kabaler, er mere usikkert. Det er en udbredt fortælling, at han fordrev tiden med kabaler på Longwood, og flere kabaler har fået navn efter ham. Allerede i 1870 beskrev en engelsk bog om kabaler Forty Thieves som et spil, der skulle have været en af hans favoritter på øen, og den kaldes stadig "Napoleon på Sankt Helena". Men de beretninger, der stammer fra øen selv, siger meget lidt eller intet om kabaler. Fortællingen forklarer navnene godt, men den er ikke sikkert dokumenteret.
Derfor er det mest ærlige svar: Napoleon spillede kort i eksilet, og han kan godt have lagt kabaler. At netop en bestemt kabale var hans yndlingsspil, er en historie, der er opstået bagefter. Hvilke kabaler der bærer hans navn, kan du se på siden om Napoleon kabaler og varianter, og reglerne for den store kabale med to spil kort står på siden om Forty Thieves.
Sygdom og død i 1821
Fra 1819 og især i 1820 blev Napoleon tydeligt syg. Han havde mavesmerter, tabte sig og holdt efterhånden op med de ture, han før havde taget hver dag. I april 1821 dikterede han sit testamente til general Montholon, og de sidste uger lå han for det meste i sengen.
Napoleon døde i Longwood House om aftenen den 5. maj 1821. Han blev 51 år. Dagen efter blev der foretaget en obduktion, som viste en alvorlig sygdom i maven. De fleste historikere mener i dag, at han døde af mavekræft. Der er siden fremsat andre forklaringer, blandt andet om forgiftning med arsenik, men de har ikke fået bred opbakning, og obduktionsrapporterne fra dengang bliver stadig diskuteret.
Graven og flytningen til Paris
Napoleon blev begravet den 9. maj 1821 i en lille dal på øen, et sted, han selv havde valgt, med en kilde og nogle træer. Her lå han i næsten 20 år.
I 1840 bad den franske konge Louis-Philippe briterne om at få lov at hente kejserens rester hjem, og briterne sagde ja. Prinsen af Joinville sejlede til Sankt Helena med fregatten Belle Poule, og natten mellem den 14. og 15. oktober 1840 blev kisten gravet op. De franske vidner skrev, at liget var overraskende velbevaret. Belle Poule nåede Cherbourg i slutningen af november, og den 15. december 1840 blev Napoleon begravet med stor højtidelighed i Invalidedomen i Paris.
Det store gravmæle under kuplen var ikke færdigt i 1840. Kisten stod først i et sidekapel, og den 2. april 1861 blev den flyttet til sarkofagen under kuplen, hvor den står i dag. Napoleons grav i Paris er en af byens kendte seværdigheder, mens den første grav på Sankt Helena står tom.
Sankt Helena i dag
Sankt Helena er i dag et britisk oversøisk territorium sammen med de endnu fjernere øer Ascension og Tristan da Cunha. Hovedstaden er Jamestown, der ligger i en smal dal ned mod havnen, og ved folketællingen i 2021 boede der 4.439 mennesker på øen.
I mange år kunne man kun komme dertil med skib. Postskibet RMS St Helena sejlede fra Cape Town, og turen tog omkring fem dage. I 2016 åbnede en lufthavn, men vindforholdene ved landingsbanen gav problemer, og den første faste flyrute kom først i oktober 2017 fra Johannesburg. Øen er stadig et af de sværeste steder i verden at nå.
Longwood House er ejet af Frankrig siden 1858 og er indrettet som museum, og The Briars og den tomme grav i dalen kan også besøges. For mange af de få turister, der kommer til øen, er Napoleon den vigtigste grund til at tage den lange rejse.
Eksilet i årstal
Tabellen samler de vigtigste datoer fra rejsen i 1815 til gravmælet i Paris i 1861.
| Dato | Hvad skete der |
|---|---|
| 7. august 1815 | Napoleon føres om bord på det britiske linjeskib HMS Northumberland, der skal sejle ham til Sankt Helena. |
| 15. oktober 1815 | Skibet ankrer op ud for øen efter godt to måneder på havet. Napoleon går i land dagen efter. |
| Oktober til december 1815 | Mens Longwood House gøres klar, bor han i lysthuset på The Briars hos familien Balcombe. |
| 10. december 1815 | Napoleon flytter ind i Longwood House, hvor han bor resten af livet. |
| 17. april 1816 | Første møde med den nye guvernør, Hudson Lowe. Forholdet mellem de to bliver dårligt fra starten. |
| Slutningen af 1816 | Las Cases, der har ført dagbog over samtalerne med Napoleon, må forlade øen. |
| Begyndelsen af 1818 | General Gourgaud forlader Longwood efter at være blevet uvenner med Napoleon. |
| November 1818 | Stormagterne beslutter på kongressen i Aachen, at Napoleon skal blive på øen til sin død. |
| April 1821 | Napoleon dikterer sit testamente til general Montholon. |
| 5. maj 1821 | Napoleon dør i Longwood House, 51 år gammel. |
| 9. maj 1821 | Han begraves i en lille dal på øen, som han selv havde ønsket. |
| 1823 | Las Cases udgiver sin bog om tiden på Sankt Helena, Mémorial de Sainte-Hélène. |
| 1840 | Kisten graves op (natten til 15. oktober) og sejles til Frankrig med fregatten Belle Poule. Begravelse i Invalidedomen i Paris 15. december. |
| 1858 | Den britiske regering overdrager Longwood House til Frankrig, som stadig ejer huset. |
| 1861 | Kisten flyttes til sarkofagen under kuplen i Invalidedomen, hvor den står i dag. |
Vil du vide mere om manden selv, fra Korsika og frem til kejserkroningen, så læs Hvem var Napoleon? Og hvis du har hørt, at han var usædvanlig lille, så se, hvad målene fra Sankt Helena viser, på siden Hvor høj var Napoleon?
Sankt Helena og Napoleon kabale
Navnet Sankt Helena lever videre i kortspillet. Forty Thieves kaldes på engelsk også "Napoleon at St Helena", og i Skandinavien har en kabale ved navn Napoleon på Sankt Helena været kendt i mange år. Den regnes for en af forløberne for FreeCell, som vi i Danmark kender som Napoleon kabale. Hvordan det hænger sammen, kan du læse i historien om Napoleon kabale, og du kan selv spille Napoleon kabale lige her på siden: alle kort ligger åbent, og næsten alle spil kan vindes.
Spørgsmål og svar
Hvor ligger Sankt Helena?
Sankt Helena ligger i det sydlige Atlanterhav, omkring 1.860 kilometer fra Afrikas vestkyst. Øen er britisk og hører sammen med Ascension og Tristan da Cunha.
Hvornår kom Napoleon til Sankt Helena?
Skibet HMS Northumberland ankrede op ud for øen den 15. oktober 1815, og Napoleon gik i land dagen efter. Han boede først på The Briars og fra 10. december 1815 i Longwood House.
Hvorfor blev Napoleon sendt til Sankt Helena?
Han var flygtet fra sit første eksil på Elba i 1815 og havde ført krig igen, til han tabte ved Waterloo. Briterne ville have ham så langt væk, at han ikke kunne komme tilbage, og en lille ø midt i Sydatlanten var næsten umulig at flygte fra.
Hvornår døde Napoleon?
Napoleon døde i Longwood House den 5. maj 1821, 51 år gammel. De fleste historikere mener, at han døde af mavekræft.
Hvor døde Napoleon?
Han døde i Longwood House på Sankt Helena, hvor han havde boet siden december 1815.
Hvor ligger Napoleons grav?
Napoleon ligger i Invalidedomen i Paris. Han blev først begravet på Sankt Helena i 1821, men i 1840 blev kisten sejlet til Frankrig, og siden 1861 har den stået i sarkofagen under kuplen. Den første grav på øen står tom.
Kan man besøge Longwood House?
Ja. Huset er ejet af Frankrig siden 1858 og er i dag museum. Siden 2017 kan man flyve til øen fra det sydlige Afrika, men det er stadig en lang rejse.
Lagde Napoleon kabaler på Sankt Helena?
Det er en udbredt fortælling, og flere kabaler bærer hans navn. Det er sikkert, at han spillede kort på øen, blandt andet whist, men kilderne fra øen siger meget lidt om kabaler. Fortællingen om hans yndlingskabale er opstået senere.
Hvad var Napoleons sidste bolig?
Longwood House på højsletten på Sankt Helena. Han boede der fra december 1815 til sin død i maj 1821.



