Hvem var Napoleon? Napoleon Bonaparte var en korsikansk officer, der under den franske revolution steg til tops, gjorde sig til kejser i 1804 og i et årti førte krig over det meste af Europa. Her er hans liv kort fortalt, fra Korsika til Sankt Helena, med de vigtigste årstal samlet i en tabel.

Napoleon kort fortalt
Napoleon Bonaparte blev født på Korsika i 1769 og døde som fange på Sankt Helena i 1821. Imellem de to øer nåede han at blive general som 24-årig, landets leder som 30-årig og kejser som 35-årig. Han vandt nogle af historiens mest berømte slag, lavede en lovbog, som stadig præger fransk ret, og tabte til sidst alt i to store nederlag: i Rusland i 1812 og ved Waterloo i 1815.
Han er en af de mest omdiskuterede personer i europæisk historie. For nogle var han en dygtig reformator, der skabte et moderne Frankrig ud af revolutionens kaos. For andre var han en diktator, hvis krige kostede hundredtusinder af mennesker livet. Begge billeder har noget for sig, og det er en del af grunden til, at han stadig fylder så meget.
Barndom på Korsika
Napoleon blev født den 15. august 1769 i Ajaccio på Korsika. Hans forældre hed Carlo og Letizia Buonaparte, og familien hørte til den lokale adel uden at være rig. Året før hans fødsel, i 1768, havde Republikken Genova overdraget øen til Frankrig, og mange korsikanere ønskede sig stadig et selvstændigt Korsika. Napoleon voksede altså op som fransk undersåt på en ø, der ikke selv følte sig fransk, og med korsikansk og italiensk som de sprog, han talte hjemme.
I 1779, kun ni år gammel, blev han sendt til Frankrig for at gå i skole. Efter et kort ophold i Autun kom han på kadetskolen i Brienne-le-Château, hvor han var en ensom elev med fremmed accent. Han var god til matematik og læste meget, især historie. I 1784 kom han på den militære skole i Paris, og året efter, i 1785, blev han løjtnant i artilleriet. Han var den første korsikaner, der fik sin eksamen fra skolen.
Navnet blev senere gjort mere fransk: Buonaparte blev til Bonaparte. Som kejser kaldte han sig blot Napoleon, og det er grunden til, at han i dag oftest kendes ved fornavnet.
Officer i revolutionens Frankrig
Da den franske revolution brød ud i 1789, var Napoleon en ung løjtnant uden udsigt til den store karriere. Revolutionen ændrede alt: mange af de adelige officerer flygtede eller blev afsat, og dygtige folk kunne pludselig stige hurtigt. Napoleon var i de første år delt mellem Korsika og Frankrig, men efter et brud med de korsikanske ledere flygtede familien til Frankrig i 1793.
Hans store chance kom samme år ved Toulon. Den vigtige flådehavn var på kongetro hænder og blev forsvaret af en britisk flåde. Napoleon førte artilleriet ved belejringen og havde en stor del af æren for, at byen blev indtaget i december 1793. Som belønning blev han brigadegeneral, 24 år gammel. I 1795 slog han et royalistisk oprør ned i Paris med kanoner, og det gjorde ham til en mand, regeringen kunne bruge.
Vejen til magten
I 1796 fik Napoleon kommandoen over den franske hær i Italien. Hæren var dårligt udrustet, men på kort tid vandt han en række sejre over Østrig og dets allierede, og freden i 1797 gjorde ham til en af de mest kendte mænd i Frankrig. Året efter førte han et felttog til Egypten. Det skulle true briternes vej til Indien, men endte i problemer, efter at den britiske flåde under Nelson ødelagde den franske flåde i slaget ved Nilen i 1798.
Napoleon forlod hæren i Egypten og vendte hjem i 1799. Den franske regering, Direktoriet, var svag og upopulær, og den 9. november 1799 (18. brumaire efter revolutionens kalender) tog han magten ved et statskup sammen med en gruppe politikere. Han blev førstekonsul og var i praksis landets enehersker. I de følgende år genopbyggede han statsforvaltningen, sluttede fred med kirken og skabte nye institutioner, hvoraf flere stadig findes i Frankrig.
Kejser i 1804
I 1804 blev Frankrig et kejserdømme, og Napoleon blev kejser af franskmændene. Kroningen fandt sted i Notre-Dame i Paris den 2. december 1804. Paven var til stede, men Napoleon satte selv kronen på sit hoved, et tegn på at magten kom fra ham selv. Samme år kom den borgerlige lovbog, Code civil, også kaldet Code Napoléon. Den samlede reglerne for blandt andet ejendom, kontrakter og familie i én lov for hele landet og blev forbillede for lovgivning i mange andre lande.
Som kejser samlede han en stor del af magten i sine egne hænder. Pressen blev styret, politiske modstandere blev overvåget, og en ny adel med titler fra kejseren skulle binde de vigtigste folk til ham. Han satte sine brødre på troner i de lande, han havde erobret, så familien Bonaparte i en periode regerede over store dele af Europa.
Joséphine Bonaparte og Marie-Louise
Den 9. marts 1796 giftede Napoleon sig med Joséphine de Beauharnais. Hun var født i 1763 i Caribien og var enke efter Alexandre de Beauharnais, der var blevet henrettet under revolutionen i 1794. Hun havde to børn, Eugène og Hortense, som Napoleon tog sig af. Brevene mellem Napoleon og Joséphine fra de første år viser en stærk forelskelse, især fra hans side, og hun blev kronet som kejserinde ved hans side i 1804. Det er hende, mange søger efter som Joséphine Bonaparte.
Ægteskabet gav dog ingen børn, og Napoleon ville have en arving til kejsertronen. I januar 1810 blev ægteskabet opløst, og samme år giftede han sig med Marie-Louise, datter af den østrigske kejser. I marts 1811 fik de en søn, der fik navnet Napoleon og blev kaldt kongen af Rom. Joséphine beholdt sin titel og boede på sit slot Malmaison uden for Paris, hvor hun døde i maj 1814.
Krigene og fald
Næsten hele Napoleons tid ved magten var præget af krig. Han vandt store sejre over Østrig, Preussen og Rusland, blandt andet ved Austerlitz i 1805, men han kunne aldrig slå Storbritannien, der beherskede havet. Krigen i Spanien fra 1808 bandt store dele af hans hær i årevis, og felttoget mod Rusland i 1812 blev en katastrofe: hæren nåede Moskva, men måtte trække sig tilbage gennem vinteren, og kun en lille del kom hjem.
I 1813 gik hans modstandere sammen og slog ham ved Leipzig, og i foråret 1814 rykkede de ind i Paris. Den 6. april 1814 abdicerede Napoleon og blev sendt i eksil på øen Elba ud for Italiens kyst. Men i februar 1815 flygtede han, gik i land i Sydfrankrig, og den 20. marts nåede han Paris, mens kongen flygtede. Det blev begyndelsen på de hundrede dage, der endte med nederlaget ved Waterloo den 18. juni 1815. Krigene er beskrevet nærmere på siden om napoleonskrigene.
Eksil og død
Efter Waterloo overgav Napoleon sig til briterne, som sendte ham til Sankt Helena midt i Sydatlanten. Han kom til øen i oktober 1815 og boede i Longwood House, til han døde den 5. maj 1821, 51 år gammel. De fleste historikere mener, at han døde af mavekræft. I 1840 blev hans kiste sejlet til Frankrig, og han ligger i dag i Invalidedomen i Paris. Hele historien om de sidste år står på siden om Napoleon på Sankt Helena.
Det, han efterlod
Napoleons rige forsvandt med ham, men meget af det, han byggede, overlevede. Code civil er stadig grundlaget for den franske civilret, og den har præget lovgivningen i lande fra Belgien til Latinamerika. Det franske system med præfekter, centralbanken Banque de France og æreslegionen stammer også fra hans tid.
Billedet af ham som person blev i høj grad formet efter hans død. Erindringerne fra Sankt Helena gjorde ham til en tragisk helt for mange, mens britiske tegnere i hans levetid havde gjort ham til en lille, rasende mand. Den sidste myte lever endnu: at han var usædvanlig lav. Om det passer, kan du læse på siden Hvor høj var Napoleon?
Napoleon Bonaparte i årstal
Tabellen samler de vigtigste årstal i Napoleon Bonapartes liv.
| År | Begivenhed |
|---|---|
| 1768 | Frankrig overtager Korsika fra Republikken Genova. |
| 1769 | Napoleon fødes 15. august i Ajaccio på Korsika. |
| 1779 | Kommer på kadetskole i Brienne i Frankrig, ni år gammel. |
| 1784-1785 | Officersskolen i Paris (École militaire). Bliver løjtnant i artilleriet i 1785. |
| 1789 | Den franske revolution begynder. |
| 1793 | Udmærker sig ved belejringen af Toulon og bliver brigadegeneral, 24 år gammel. |
| 1795 | Slår et royalistisk oprør ned i Paris med kanoner. |
| 1796 | Gifter sig med Joséphine de Beauharnais (9. marts) og får kommandoen over hæren i Italien. |
| 1798-1799 | Felttoget i Egypten. |
| 1799 | Statskuppet 18. brumaire (9. november). Napoleon bliver førstekonsul. |
| 1804 | Den borgerlige lovbog (Code civil). Kejser af franskmændene, kronet 2. december i Notre-Dame. |
| 1805 | Sejren ved Austerlitz (2. december). |
| 1810 | Ægteskabet med Joséphine opløses (januar). Gifter sig med Marie-Louise af Østrig. |
| 1811 | Sønnen Napoleon (senere kaldt Napoleon II) fødes i marts. |
| 1812 | Felttoget i Rusland ender i et katastrofalt tilbagetog. |
| 1813 | Nederlaget ved Leipzig (16. til 19. oktober). |
| 1814 | Abdicerer 6. april og sendes i eksil på Elba. |
| 1815 | De hundrede dage og nederlaget ved Waterloo (18. juni). Sendes til Sankt Helena. |
| 1821 | Dør 5. maj i Longwood House på Sankt Helena. |
| 1840 | Kisten føres til Paris og begraves i Invalidedomen 15. december. |
Navnet i kortspillet
Napoleons navn lever også videre i kortspil. Flere kabaler er opkaldt efter ham, mest kendt Forty Thieves, der også kaldes Napoleon på Sankt Helena, og i Danmark er FreeCell kendt som Napoleon kabale. Hvordan navnene opstod, og hvad der er fortælling, står i historien om Napoleon kabale og på siden om Napoleon kabaler og varianter. Har du lyst til at prøve, kan du spille Napoleon kabale gratis her på siden.
Spørgsmål og svar
Hvem var Napoleon Bonaparte?
Napoleon Bonaparte (1769-1821) var en fransk general og statsmand fra Korsika. Han tog magten i Frankrig i 1799, blev kejser i 1804 og førte krig over det meste af Europa, til han blev endeligt slået ved Waterloo i 1815.
Hvor blev Napoleon født?
I Ajaccio på Korsika den 15. august 1769, året efter at Frankrig havde overtaget øen fra Genova.
Hvornår blev Napoleon kejser?
Frankrig blev kejserdømme i maj 1804, og Napoleon blev kronet i Notre-Dame i Paris den 2. december 1804.
Hvem var Joséphine Bonaparte?
Joséphine de Beauharnais var Napoleons første hustru. De blev gift i 1796, og hun blev kejserinde i 1804. Ægteskabet blev opløst i 1810, fordi det ikke gav en arving, og hun døde i 1814.
Havde Napoleon børn?
Med sin anden hustru, Marie-Louise af Østrig, fik han i 1811 sønnen Napoleon, der blev kaldt kongen af Rom og senere Napoleon II.
Hvorfor er Napoleon så kendt?
Fordi han på kort tid ændrede både Frankrig og Europa: han vandt store slag, lavede en lovbog, der stadig bruges, og hans krige og fald var dramatiske. Han er stadig en af de mest omdiskuterede personer i historien.
Hvornår og hvor døde Napoleon?
Den 5. maj 1821 i Longwood House på Sankt Helena i Sydatlanten, hvor briterne holdt ham fanget efter Waterloo.
Hvor er Napoleon begravet?
I Invalidedomen i Paris. Han blev først begravet på Sankt Helena, men i 1840 blev kisten bragt til Frankrig.



