Historien om Napoleon kabale begynder med ældre kabaler med samme opstilling, fortsætter på en universitetscomputer i 1978 og slutter på millioner af pc'er med Windows. Her er forløberne, menneskene bag, de berømte 32.000 spilnumre, jagten på det ene spil, der ikke kan vindes, og hvorfor kabalen hedder Napoleon i Danmark.

Tidslinje
De vigtigste årstal i Napoleon kabalens historie. Nogle af dem handler om forløberne og om kabalerne med Napoleons navn, andre om FreeCell på computeren.
| År | Hvad skete der |
|---|---|
| 1870 | Forty Thieves omtales som Napoleons yndlingskabale på Sankt Helena |
| 1920'erne | Baker's Game går fra en englænder til C. L. Bakers far |
| Senest 1945 | Napoleon på S:t Helena står i en svensk kabalebog |
| 1968 | Martin Gardner beskriver Baker's Game i Scientific American |
| 1978 | Paul Alfille laver FreeCell på PLATO |
| 1992 | FreeCell i Microsoft Entertainment Pack 2 |
| 1994-1995 | Internet FreeCell Project løser 31.999 af 32.000 spil |
| 1995 | FreeCell følger med Windows 95 |
| 2001 | Windows XP: 1.000.000 spilnumre |
| 2012 | Windows 8: FreeCell flytter ind i Microsoft Solitaire Collection |
Forløberne: Eight Off og Baker's Game
Ideen bag Napoleon kabale er ældre end computeren. Den ældste kendte kabale med samme grundtanke er Eight Off: alle kort ligger åbent i kolonner, og der er otte frie pladser, hvor man kan lægge et enkelt kort til side. Kolonnerne bygges i samme kulør, og kun konger må lægges i en tom kolonne.
Den næste er Baker's Game. Matematikeren og forfatteren Martin Gardner beskrev den i sin spalte "Mathematical Games" i Scientific American i juni 1968. Han fortalte, at kabalen kom fra C. L. Baker, som havde lært den af sin far, og at faderen igen havde den fra en englænder i 1920'erne. Baker's Game har samme opstilling som Napoleon kabale i dag: otte kolonner, fire frie pladser og fire grundbunker. Men kolonnerne bygges i samme kulør, og det gør den langt sværere. En computerløser har senere regnet sig frem til, at ca. 74 % af spillene kan vindes.
Begge kabaler har du stadig mulighed for at lægge med rigtige kort. Reglerne står på siden om Napoleon kabaler og varianter.
Paul Alfille og PLATO
Gardners spalte blev læst af Paul Alfille, der i 1978 læste medicin ved University of Illinois. Han ændrede én regel i Baker's Game: kolonnerne skulle bygges i skiftende farve i stedet for samme kulør. Rød 8 på sort 9 i stedet for kun hjerter 8 på hjerter 9. Ændringen gjorde kabalen langt lettere at vinde og langt mere åben for planlægning, og han kaldte den FreeCell.
Alfille skrev den første udgave på PLATO, et undervisningssystem med terminaler på universiteter, hvor studerende kunne skrive deres egne programmer i sproget TUTOR. FreeCell var altså fra begyndelsen et computerspil, selv om reglerne lige så godt kan bruges med et almindeligt spil kort. Hvordan du gør det, står i vejledningen til at lægge Napoleon kabale med rigtige kort.
Jim Horne og FreeCell i Windows
Det var Jim Horne, der gjorde FreeCell kendt. Han skrev først en udgave i tegn til DOS og siden en grafisk udgave til Windows. Den kom første gang med i Microsoft Entertainment Pack 2 i 1992, en samling småspil til Windows 3.x, man kunne købe ved siden af Windows.
Derefter fulgte FreeCell med Windows for Workgroups og Win32s, og fra Windows 95 var den med i selve Windows. Dermed lå den pludselig på næsten alle pc'er i verden, på kontorer, i skoler og i hjemmene, og mange danskere lærte kabalen at kende på den måde. Spillet lå i Windows' spilmappe i mange år, helt frem til Windows 7.
Hvorfor blev FreeCell så populær?
Der fandtes mange kabaler i Windows, men FreeCell fik en særlig plads. En stor del af forklaringen ligger i reglerne. Fordi alle kort ligger åbent, er der ikke noget skjult kort, der kan ødelægge spillet. Det, der står på bordet, er hele opgaven, og den kan næsten altid løses. Det gør kabalen til et tankespil mere end et lykkespil: taber du, kan du gå tilbage og finde det træk, der var forkert.
Den anden forklaring er tempoet. Et spil kan klares på få minutter, og man kan holde en pause midt i uden at miste overblikket, fordi stillingen er til at læse. Det passede perfekt til en kaffepause ved computeren. Og så var der numrene. Når hvert spil har et nummer, kan man udfordre en kollega på det samme spil, sammenligne antal træk og diskutere en bestemt stilling. Det gav kabalen et fællesskab, som de fleste andre kabaler aldrig fik, og det var også det, der fik folk til at gå sammen om at løse alle 32.000 spil.
Endelig er reglerne korte. Skiftende farve, fire frie pladser og frie tomme kolonner kan forklares på et minut. Det dybe kommer først, når man prøver at flytte mange kort på én gang, og opdager, at de frie pladser og de tomme kolonner sætter grænsen. De bedste råd til Napoleon kabale handler da også næsten alle om at holde pladserne fri.
De 32.000 spilnumre
Horne gav hvert spil et nummer. Kortene blev blandet med en fast talrække, hvor spilnummeret var udgangspunktet, så samme nummer altid gav samme kort. Hans Windows-udgave havde 32.000 nummererede spil, og det gjorde det muligt at tale om et bestemt spil: "Har du klaret nr. 617?"
Fordi metoden er kendt, kan andre programmer lægge præcis de samme kort. Spillet på dette site bruger den samme kortfordeling, så spil nr. 1 og alle de andre numre ser ud, som de gjorde i Windows. Sådan ser opstillingen i spil nr. 1 ud:
Alt om numrene, de lette og de svære, og hvordan du åbner et bestemt spil, står på siden om spilnumre i Napoleon kabale.
Internet FreeCell Project og nr. 11982
Med de faste numre opstod et naturligt spørgsmål: Kan alle 32.000 spil vindes? I august 1994 bad Dave Ring om hjælp på internettets diskussionsgrupper. Frivillige fik hver tildelt en række numre og skulle finde en løsning på hvert spil. Projektet fik navnet Internet FreeCell Project, og over hundrede mennesker var med.
I april 1995 var arbejdet færdigt. Alle spil var løst undtagen ét: nr. 11982. Siden har flere uafhængige computerprogrammer gennemsøgt alle muligheder i spillet uden at finde en vej, og i dag regnes det som umuligt. Vores egen løser er nået til det samme: den har vundet 31.999 af de 32.000 spil og gennemgået alle stillinger i nr. 11982 uden at finde en løsning.
At 31.999 af 32.000 spil kan vindes, er en del af kabalens charme. Taber du, lå fejlen næsten altid i et af dine egne træk. Siden Går Napoleon kabale altid op? viser vores egne tal for 4, 3 og 2 frie pladser.
En million numre og otte umulige
Med Windows XP i 2001 blev antallet af spilnumre udvidet til 1.000.000, med samme metode til at blande kortene. Blandt den første million numre er der kun otte, der ikke kan vindes med fire frie pladser: 11982, 146692, 186216, 455889, 495505, 512118, 517776, 781948. Vores løser har bevist alle otte umulige, og spillet her vælger dem aldrig af sig selv, men du kan åbne dem med deres nummer.
Senere er der regnet på langt flere spil. En gennemregning af milliarder af spil fra programmet FreeCell Pro fandt ca. ét umuligt spil for hver 84.000. Med fire frie pladser kan stort set alle spil altså vindes.
Hvorfor hedder den Napoleon kabale?
I det meste af verden hedder kabalen FreeCell. I Danmark og Norden kalder mange den Napoleon, og danske oversættelser af kabaleprogrammer bruger også navnet Napoleon om FreeCell. Hvordan navnet opstod, er ikke dokumenteret, men der er en nærliggende forklaring.
Det, der er dokumenteret: I en svensk kabalebog af Einar Werner fra mindst 1945 står en kabale ved navn Napoleon på S:t Helena, som ligner FreeCell meget. Alle kort ligger åbent, der er fire frie pladser, og der bygges i skiftende farve. Forskellen er, at de fire frie pladser er fyldt fra start, og at kun konger må lægges i en tom kolonne. Den regnes for en skandinavisk forløber for FreeCell, og den kendes i dag også som ForeCell. Det er derfor rimeligt at tro, at Napoleon-navnet hang ved de nordiske udgaver af denne type kabale.
Det, der er en fortælling: Napoleon tilbragte sine sidste år i eksil på øen Sankt Helena i Sydatlanten, og han skal have fordrevet tiden med kortspil og kabaler. Allerede i 1870 skrev en engelsk kabalebog, at kabalen Forty Thieves, der også hedder Napoleon at St Helena, var en af hans yndlingskabaler. Der er ingen samtidig kilde til det, og den kabale er en helt anden end FreeCell. Men fortællingen forklarer, hvorfor så mange kabaler bærer hans navn. Du kan læse om hvem Napoleon var, om napoleonskrigene og om Napoleon på Sankt Helena, og om kabalen med to spil kort på siden om Forty Thieves.
Kabalen i dag
Med Windows 8 i 2012 forsvandt de gamle kabaler fra Windows. FreeCell kom i stedet med i Microsoft Solitaire Collection, en samling af kabaler, der kunne hentes gratis og senere fulgte med Windows 10. Samtidig flyttede kabalen ud på telefoner, tablets og hjemmesider, og spilnumrene fra Windows følger med mange steder.
Reglerne har ikke ændret sig siden 1978. Det, der har ændret sig, er hjælpen ved siden af: fortryd uden grænse, hint fra en løser, der regner stillingen igennem, dagens spil og statistik. Det hele findes, når du spiller Napoleon kabale her, gratis og uden konto.
Og traditionen med de faste numre lever videre i en ny form: hver dag får alle i Danmark det samme spil på Dagens Napoleon kabale, så man igen kan tale om "dagens nummer" med kolleger og venner.
Spørgsmål og svar
Hvem opfandt FreeCell?
Paul Alfille lavede FreeCell i 1978 på computersystemet PLATO ved University of Illinois. Han byggede på Baker's Game, som Martin Gardner havde beskrevet i 1968, og ændrede byggereglen til skiftende farve.
Hvornår kom FreeCell i Windows?
Første gang i Microsoft Entertainment Pack 2 i 1992. Fra Windows 95 var den med i selve Windows, og fra Windows 8 i 2012 er den en del af Microsoft Solitaire Collection.
Hvorfor er der 32.000 spil?
Jim Horne lagde 32.000 nummererede spil ind i sin Windows-udgave. Hvert nummer giver altid de samme kort. Med Windows XP blev det til 1.000.000 numre.
Hvilket spil kan ikke vindes?
Blandt de første 32.000 er det kun nr. 11982. Blandt den første million er der otte: 11982, 146692, 186216, 455889, 495505, 512118, 517776, 781948.
Spillede Napoleon FreeCell?
Nej. FreeCell blev lavet i 1978, over 150 år efter Napoleons død i 1821. Fortællingen om Napoleon og kabalerne handler om ældre kabaler, især Forty Thieves, og den er ikke dokumenteret.



